Websiden indeholder artikler mm. om radiometriske dateringsmetoder (kulstof-14, uran-bly metoderne, rubidium-strontium ..) foruden andre (ikke-radiometriske) dateringsmetoder.

Selvom de fysiske principper for de radiometriske dateringsmetoder1 er iorden (efter forfatterens mening), må man stadigt stille disse (og andre) spørgsmål:

o Hvorfor giver forskellige radiometriske dateringsmetoder forskellige resultater?

o Kan man konstruere forskellige kalibreringskurver2 for kulstof-14 metoden?

o Kan man med uafhængige metoder (fx tegn på kemiske reaktioner) se hvilke krystaller der må være mest forstyrrede – og er det netop dem man tilllægger størst blytab i uran-bly metoderne?

o Sætter ethvert træ én ”årring” pr. år – og hvis ikke, hvilken statistik er der så med i træringsserierne? Da der findes én træringsserie for ”Vestdanmark”3 og en for ”Østdanmark” og en for ”Norddanmark”, hvor godt stemmer så træringene overens indenfor hver serie? Hvor godt stemmer træringe overens fra landsdel til landsdel, og fra land til land? Hvilken statistik er der med i træringsmetoden (=dendrokronologi)?

o Er der balance imellem mængden af blymineraler på Jorden der har undergået blytab og dem der har fået overskudsbly (=giver fremtidsaldre, hvis man bruger uran-bly metoderne)?

o Er der tale om én værdi for baggrundsbly på Jorden (ved Jordens dannelse), eller er det mere kompliceret?

Desuden indeholder websiden links til bøger, tidsskriftet Origo – om videnskab, skabelse og etik, samt foredragsholdere: naturvidenskab med perspektiver til Origos område.

o Hvad er konsekvensen af at Darwin ”satte sin teori på spil”? Hans bog (1859) hed jo ”The Origin of Species – by Means of Natural Selection – or – The Preservation of Favoured Races in the Struggle for Life” (=Arternes oprindelse ved naturlig selektion eller de heldigst stillede formers sejr i kampen for tilværelsen). Titlen udtrykker kort teorien, ”at naturlig selektion er årsagen til arternes oprindelse”, som ofte gengives således:

”De bedst egnede overlever.”

”De stærkeste overlever.”

Ifølge videnskabsteoretikeren Sir Karl Raimund Popper (1902-1994) er de bedste naturvidenskabelige teorier kendetegnet ved at de ”sætter (en del af) teorien/hypotesen på spil” ved ”dristige gæt/forudsigelser/konsekvenser afledt (=deduceret) af teorien” (se: den hypotetisk-deduktive metode4). Så tjekker man teoriens forudsigelser ved at måle/observere. Dernæst er man åben overfor at der kommer nogle ”(delvise) modsigelser” (se: falsifikationskriteriet5) som ”falder tilbage på teorien”.

 

Venlig hilsen

webmaster Finn Boelsmand, lektor (fysik, kemi)

 

¹https://denstoredanske.lex.dk/radiometrisk_datering

 

²http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Elektricitet/Kernekraft_og_kerneteknik/kulstof_14-datering

 

³http://natmus.dk/salg-og-ydelser/museumsfaglige-ydelser/naturvidenskabelige-undersoegelser/dendrokronologi/dendrokronologi-paa-nationalmuseet/grundkurver-i-danmark/ 

⁴http://da.wikipedia.org/wiki/Hypotetisk-deduktiv_metode

 

⁵https://denstoredanske.lex.dk/falsifikation